Vi besluttede os da vi ventede vores andet barn sammen, at vi skulle bruge en måned på at rejse, destinationen blev Italien.

Jeg har rødder i Italien, faktisk er jeg halv italiener og har derfor en masse familie og barndomsminder derfra, noget som jeg har glædet mig til at dele med min egen familie. Men min mor ville vi gerne have med den første del af rejsen, både for at have mormor med / et sæt ekstra hænder, men også for at lære hende endnu bedre at kende, ungdoms historier som man ellers aldrig vil få at vide. Hun studerede på Kunstakademiet i Venedig, så derfor startede vores rejse der.

• 

• 

• 

Gennem en af mine mors veninder, bookede vi en ret stor lejlighed i stueplan, midt på Venedig, på Campo Dei Frari. Vi fandt efterfølgende ud af at man kan booke den via Booking.com. Meget praktisk at trille ind med klapvognen, og så havde den en fantastisk stor privat gårdhave! Indretningen var ikke smuk, men det var et super praktisk sted, der manglende intet og vi var placeret midt i det hele. Fantastisk.

• 

• 

• 

Vi skulle bruge 7 dage i den smukkeste by, og heldigvis havde vi ikke travlt med at nå det hele, og vi havde faktisk heller ikke ambitioner om at “se det hele”.

Med to små børn i en by fyldt med kanaler, skal man være beredt på at løfte dem en masse! Vi havde en paraplyklapvogn med, men vi så ikke mange familier med småbørn..forståeligt. Derfor var det også ekstra skønt med et sæt ekstra arme. Jeg ville ikke sige at det er umuligt, men man skal være forberedt på at løfte meget 😉

Hvad laver man så i Venedig med to små børn i en hel uge? Man skynder sig IKKE ud af døren, og så skal man bare skrue ned for forventningerne om at se ALT. Egentlig så er byen så utrolig smuk bare man går rundt i den, så man går en retning en dag, og en anden retning en anden dag. Vores ældste pige på 4 år er god til at gå langt, men selv for hende er denne by for stor så hun var ofte i klapvognen, som egentlig var tiltænkt vores mindste pige, og den midste var på hoften. Det fungerede fint, og vi tog mange pauser, og heldigvis man kan smide sig næsten overalt, for der er virkelig mange cafeer!

• 

Vi købte en 72 timers sejl billet. Men den kan du benytte dig af alle ‘havnebusser’ som både sejler langs Grand Canale, men også ud til for eksempel øen Burano som vi besøgte.

Vil anbefale at købe sådan en billet, da man efter nogle dage begynder at få ømme ben, og det derfor er ret dejligt at sejle hjem hvis man er endt lidt langt væk.

Burano er en fantastisk smuk FARVERIG ø. Farverne på husene hjælper fiskerne til at finde sit hjem når det er tåget. Men idag er hele øen næsten dækket i farver, nok mest for turisternes skyld. Men smukt er det! Det tager ca en time at sejle derud, så husk snacks til børnene etc.

Vi besøgte også øen for at spise på den berømte resturant Il Gato Nero, som serverede den lækreste risotto! En simpel fiskefond risotto, men utrolig lækker. Helt sikkert rejsen værd. Derefter skulle vi også smage deres friterede fisk, det kan også anbefales. Den fik også en Michelin i 2020, forståligt.

Et utrolig hyggeligt sted, man skal nok booke bord for at sidde udenfor, så vi endte med at sidde indenfor, hvilket også var rigtig hyggeligt. Man fornemmede den familiære stemning, og servicen var i top! Vi kom kørende ind i restauranten med klapvogn, og det havde de absolut intet imod. Den mindste tog endda en lur i vognen, mens vi kunne nyde retterne.

• 

•